Puljeprogrammet for sæson 2023 er klar
Puljeprogrammet for sæson 2023 kan ses her – https://regionsgolf.dk/puljer-og-stilling-oest/
Hvad skal der ske de kommende tre måneder
Fra nu af og til udgangen af februar måned skal klubbens koordinator logge ind på administrationen og oprette holdkaptajner.
Koordinatoren skal også i løbet af februar måned programsætte alle klubbens hjemmekampe med dato og tidspunkt.
Bemærk at det KUN er klubbens koordinator der kan ændre dato og tid på hjemmekampene. Dette kan holdkaptajnen ikke gøre.
Holdkaptajner kan – når de er blevet oprettet – logge ind og oprette holdets bruttotrup.
Fra 1. marts kan udeholdet anmode hjemmeholdet om at få en holdkamp flyttet.
2. april er puljeprogrammet endeligt og KUN turneringsledelsen kan ændre i puljeprogrammet.
Vigtig information for puljer med tre hold
Som et forsøg, prøver vi i år at afvikle puljerne med kun tre hold lidt anderledes.
Hvert hold spiller tre kampe mod hver af de to andre hold. Der spilles de sædvanlige ude- og hjemmekampe, og derudover spilles en tredje kamp på neutral bane.
De tre kampe der afvikles på neutral bane, afvikles efter ude- og hjemmekampene.
På den måde, får holdene i puljerne med tre hold, det samme antal kampe som holdene i puljerne med fire hold, og med samme banebelastning.
