Michael Hansen er død.
Michael Hansen døde pludseligt natten til torsdag. Michael har været med i Regionsgolfens bestyrelse i en lang årrække. Han har haft særlige funktioner med IT og økonomi. Han har desuden været tovholder på helt utroligt mange praktiske ting i vores turnering.
Michael har altid været en glad, smilende og arbejdsom makker i bestyrelsen. Han har været pligtopfyldende, forudseende og allestedsnærværende. Selv opgaver, der ikke var hans, har han ofte løst, inden andre nåede til dem.
Vi vil savne Michael i vores bestyrelse. Både i forhold til alt det sociale, men også i forhold til hans overblik og arbejdsomhed.
Har nogen brug for kontakt til Regionsgolf Øst, kan I skrive til Søren på sv@rgd.dk eller Mikael på mro@rgd.dk
Æret være Michael Hansens minde!
Venlig hilsen
Søren Vestergaard
Formand for Regionsgolf Øst.

